Navnekampagne gav godt image

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Coca-Colas marketingtiltag med personnavne forbedrede virksomhedens image. Danske Bank er stadig nummer sjok og virksomheden, der skal ud at finde ny marketingdirektør har det bedste image.

Coca-Cola Danmarks største marketingkampagne i 2013 gav en god image effekt. Sodavanden rykkede fra en 24. plads til en 14. plads i Reputation Institutes undersøgelse over, hvilke virksomheder, danskerne synes, har det bedste image.

Danske Bank rykkede sig til gengæld ikke en tomme og forblev på plads nr. 40 og dermed sidstepladsen. Selvom banken har gjort en del for at ændre image fra en kundefjendsk bank, kommer resultatet ikke bag på banken.

Kommunikationsdirektør Jeanette Fangel Løgstrup skriver i en mail til Børsen:

”Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på os. Det er ingen hemmelighed, at 2013 var et turbulent år, hvor vi fik en del kritik og først for nylig har vores omdømme stabiliseret sig. Der er ikke nogen nem eller hurtig vej tilbage, og vi skal fokusere på mange fronter, for at det kan lykkes”, og hun fortsætter i mailen:

”Vi skal først og fremmest give vores kunder en god oplevelser, hver eneste gang, de er i kontakt med os. Vi skal vise, at vi er en finansiel partner, man kan have tillid til, som giver en god service og agerer som et ansvarligt selskab i samfundet. Det kommer til at tage tid, men det er naturligvis vigtigt for os at lykkes med at styrke vores omdømme”.

Virksomheden med det bedste omdømme er Lego, der netop i disse dage skal finde en erstatning for marketingdirektør Mads Nipper, der skal være topchef i Grundfos.

Placering 2014 Placering 2013 Virksomhedhed
1 1 Lego
2 9 Matas
3 7 Falck
4 2 Novo Nordisk
5 3 Danfoss
6 Ecco
7 12 Bang & Olufsen
8 6 Grundfos
9 4 A.P. Møller-Mærsk
10 15 IkEA
11 5 Google
12 8 Carlsberg
13 13 Siemens Wind Power
14 24 Coca-Cola
15 17 Microsoft
16 21 Vestas Wind Systems
17 11 Apple
18 16 Coop
19 20 Jysk
20 19 Arla Foods
21 Elgiganten
22 18 Dansk Supermarked
23 14 Coloplast
24 Nestlé
25 23 Nordea
26 Lidl
27 28 Pandora
28 33 TDC
29 26 Danish Crown
30 30 ISS
31 31 Telenor
32 27 Dansk Shell
33 32 Super Best
34 Jyske Bank
35 35 Aldi
36 38 Mc Donald’s
37 37 Telia
38 CSC
39 Cheminova
40 40 Danske Bank

Kilde: Reputation Institute

Børsen Mediemarked, p. 4-9.