En gammel kending har sat sig i sekretærstolen hos Aros Kommunikation. Tidligere praktikant Julie Maj Simonsen er nu - som cand. mag. i medievidenskab og litteraturhistorie - tilbage på bureauet efter et veloverstået speciale.
Hun har en lang titel; administrations- og kommunikationsmedarbejder, og den dækker over, at hun tager telefonen og sender fakturaer ud, og højst sandsynligt stikker også næsen i bureauets øvrige opgaver.

