2 kommentarer
 
 
 
 
 

7. februar 2012

Sociale medier og Super Bowl: Der er så meget mænd ikke forstår

Af: Peter Engholm
H&M’s metrosexuelle frontfigur, David Beckham, blev buhet ud af branchefolk, men det var ham, man talte mest om i forbindelse med Super Bowl – der i øvrigt satte ny rekord.

Hvad har en halvnøgen britisk mand, der spiller soccer, at gøre i en reklame ved Super Bowl? Således spurgte adskillige branchesites i går efter afviklingen af verdens største reklamevindue. Og svaret lå i spørgsmålet: David Beckham var fejlcastet og fejlplaceret.

Måske er skribenterne på disse sites mænd, for selv samme Beckham og H&M topper reklamelisten for Super Bowl - nemlig den liste, som Bluefin Labs har lavet for AdAge, over reklamer, der gav det største, spontane røre på de sociale medier.

Bluefin samlede kommentarer i en periode på 45 min., fra reklamen blev vist. Og her høstede H&M-reklamen 108.914 kommentarer på de sociale medier - en klar nr. 1 foran Clint Eastwood himself og Chryslers "It's Halftime In America", der på de tre kvarter høstede 95.682 kommentarer.

Bluefin anslår, at 83 pct. af kommentarerne vedr. Beckham kom fra kvinder, 17 pct. af kommentatorerne var mænd. I Clintens tilfælde kom 2/3 af kommentarerne fra mænd.

Historien melder kun lidt om, hvorvidt kommentarerne var positive eller negative - f.eks. kan nr. 5 på kommentar-listen, Pepsi-reklamen med Elton John og Melanie Amaro, umuligt have haft en høj andel af positive røster blandt de 44.526 spontane kommentarer.

Dorito's "Man's Best Friend" handler om en hund, der har dræbt og begravet en kat - umiddelbart en lidt makaber sag, der kastede godt 73.000 kommentarer af sig, men samtidig den bedst modtagne af Top10-reklamenerne: 61 pct. af kommentarerne var positive, 29 pct. var neutrale og 10 pct. negative.

Og når det gælder kønssammensætningen, så kan det ikke være mandlige seere alle sammen -for Super Bowl satte amerikansk tv-rekord med 111,3 mio. seere - skallede 300.000 flere end sidste års Super Bowl.

I det hele taget har Super Bowl godt fat i seerne, idet den sidder på fire af de fem mest seete programmer nogensinde - kun det sidste afsnit af M*A*S*H fra 1983 kan blande sig i toppen.

Super Bowl går på skift mellem de store tv-stationer, og CBS har allerede nu solgt reklameplads til næste års finale - ikke overraskende er det bilfabrikanterne, der har meldt deres ankomst.

Kommentarer

MS, 7. februar 2012 15:41
I år har der været 6 gange flere kommentarer på sociale medier i forhold til sidste år. Estimeret i alt 12mil kommentarer.

At så mange kvinder skriver under SB, kunne være fordi deres mænd er fordybet i kampen eller har fået lidt til halsen.
Derud over, var hovedparten af reklamerne bilreklamer, som ikke lige appelerer til kvinderne, så når Beckham er på, får de endelig noget at skrive om.

Godt tænkt at H&M

MS, 7. februar 2012 15:41
I år har der været 6 gange flere kommentarer på sociale medier i forhold til sidste år. Estimeret i alt 12mil kommentarer.

At så mange kvinder skriver under SB, kunne være fordi deres mænd er fordybet i kampen eller har fået lidt til halsen.
Derud over, var hovedparten af reklamerne bilreklamer, som ikke lige appelerer til kvinderne, så når Beckham er på, får de endelig noget at skrive om.

Godt tænkt at H&M



Skriv en kommentar

Seneste nyheder

Få din daglige brief bragt direkte til din mailbox