0 kommentarer
 
 
 
 
 

9. september 2010

Svensk elektronik-butik vil bruge millioner på reklame i Danmark

Af: Finn Graversen
Dustin vil brede sig fra Sverige og tidobler sit markedsføringsbudget til 50 mio. kr.

Det er slut med krisesnak - i hvert fald hvis man spørger den svenske netbaserede elektronik-butik, Dustin.

Varemærket skal bringes ind på det danske og norske marked, og det skal en massiv investering i tv-reklame og sponsorater medvirke til.

Dustins nordiske markedsdirektør, Stefan von Stein, fortæller til Resume, at investeringen i tv løber op på 50 mio. - godt nok svenske kroner - men der er dog tale om en tidobling af budgettet i forhold til sidste år.

Firmaet har valgt at sponsorere den norske version af 'Let's Dance' samt det danske program Live fra Bremen. I Sverige er Dustin som normalt sponsor for TV4s Idol.

Reklamefilmene produceres af Ogilvy i Sverige, der er firmaets normale partner.

Dustin sponsorerede sommerens VM-transmissioner i Norge og det løftede trafikken på sitet med 20 pct. Det har givet blod på tanden.

I Danmark kommer Dustin bl.a. op mod Wupti, der har været en markant og meget synlig succes.

Kommentarer



Skriv en kommentar

Seneste nyheder

Få din daglige brief bragt direkte til din mailbox