4 kommentarer
 
 
 
 
 

1. september 2010

Strid mellem BBDO-direktører har ført til massefyringer

Af: Finn Graversen
Beskyldninger om kontraktbrud fører til, at der er en stævning på vej mod BBDO om millioner af kroner - med ledende BBDO-medarbejdere på hver sin side af bordet.

10 medarbejdere med tilknytning til BBDO blev i går fyret. Fyringerne skete på Hotel Comfort Esplanaden rundt om hjørnet fra BBDOs lokaler i Bredgade i København.

Denne lidt besynderlige fremgangsmåde skyldes, at de alle er ansat i det ukendte selskab, A Cph. Men der er tale om medarbejdere, der arbejder fuldt integreret med BBDO-medarbejdere på BBDO-kunder.

Fyringerne er et resultat af en speget sag, som kan føre til et retsopgør om millioner mellem A Cphs ejere og BBDO. A Cphs ejere beskylder nemlig BBDO for kontraktbrud i forbindelse med opsigelsen af en samarbejdsaftale. Derfor er der en stævning på vej.

Og da A Cphs ejere er eller har været en del af BBDOs ledelse er konsekvensen, at der vil sidde BBDO-ledere på hver sin side af bordet i et kommende retsopgør.

Mere om det lidt senere.

A Cph har nemlig i praksis udgjort en digital afdeling i BBDO.

Adm. dir. Niels Folmann siger, at opsigelsen af aftalen skyldes, at man har gjort sig en række erfaringer med, hvordan man bedst integrerer digitale kompetencer ind i et traditionelt reklamebureau.

"Der er ingen tvivl om, at integrationen mellem det digitale bureau Atmosphere og BBDO har været en succes. Men vi gjort os nogle erfaringer, hvor konklussionen var, at det hidtidige set-up ikke fungerede helt optimalt," siger Niels Folmann og fortsætter:

"Vores fokus er på at være kreativt og strategisk stærke og prismæssigt attraktiv. Og det er lykkedes at være det på alle kontaktpunkter. Det vil vi fortsat investere i, og derfor vil vi i den kommende tid rekruttere folk. Men vores fokus på produktion vil være mindre."

Niels Folmann vil ikke udelukke, at nogen af de 10 fyrede kan komme i betragtning, men grundlæggende vil man søge det bedste talent.

"De 10 A Cph medarbejdere er her jo foreløbig til d. 1. oktober, og desuden har vi vidst, at dette var på vej, så vi har selvfølgelig forberedt os. Vores digitale styrke er intakt, og vil blive yderligere udbygget" siger Niels Folmann.

Men tilbage til striden.

Bureaubiz beskrev i foråret A Cph, som ejes af de to tidligere Atmosphere-ejere, Tobias Smidth-Fibiger og Carsten Vigh samt BBDOs hidtidige økonomidirektør, Anders Ertmann. 

Bureauet repræsenterer en meget utraditionel organisation for et stort netværks-bureau, fordi det arbejder fuldt integreret i BBDO men ejes af tre ledende medarbejdere.

Sådan noget er normalt forbudt i et netværk, men Tobias Smidth-Fibiger oplyser, at BBDO hele tiden har været fuldt informeret og har accepteret konstruktionen.

Ifølge ham tager sagen sin begyndelse i starten af 2009, da man arbejder på at fusionere Atmosphere og BBDO.

"Fusionen var meldt ud i flere omgange, og processen var meget langt, da hovedkontoret i New York pludselig slog bak. For alle involverede her i Danmark var det en ubehagelig situation og gode råd var dyre. Både i forhold til en række kunderelationer, medarbejdere og andre kunne situationen medføre en dårlig udvikling," siger Tobias Smith-Fibiger og fortsætter:

"Løsningen blev etableringen af A Cph på basis af en samarbejdsaftale, der blev formuleret således, at den skulle fremme et fælles mål. Alle de opgaver, som kunne skaffes ved hjælp af A Cph skulle gavne begge parter, og jeg mener, at det er lykkedes rigtig godt. I det daglige har der været fuld integration mellem de digitale og de mere traditionelle kompetencer og det er lykkedes at tiltrække digitale opgaver."

Samarbejdsaftalen løb 2009 ud, hvorefter den blev forlænget, således at den tidligst kan opsiges til udgangen af i år med et års varsel - d.v.s. tidligst til ophør d 31. december 2011. Og i april i år blev der vedtaget et tillæg, hvor begge parter forpligtiger sig til at medvirke til at fremme et salg til enten BBDO eller et andet Omnicom-selskab.

Men nu har BBDO opsagt aftalen til udløb d. 30. september i år. Det blev endeligt fastslået i går, og derfor kunne de tre ikke se anden mulighed end at opsige A Cphs 10 medarbejdere.

Men samtidig varsler de en stævning mod BBDO for kontraktbrud. Der bliver tale om et betydeligt beløb, men det er endnu ikke endeligt opgjort, fortæller Tobias Smidth-Fibiger.

Men hvis man antager, at et erstatningskrav primært vil bygge på tabt indtægt i de næste 15 måneder, så havde A Cph på 9 måneder i 2009 et overskud på 4,6 mio. kr.

Godt nok kan man ikke bare videreføre det beløb - det er den aktuelle indtjening, der vil udgøre grundlaget. Men det kan dog give en indikation.

Niels Folmann vil ikke kommentere nærmere på beskyldningerne om kontraktbrud.

"Jeg mener ikke, vi har brudt kontrakten. Andet og mere har jeg ikke at sige om det," siger Niels Folmann.

Sagen bliver ikke mindre speget af, at A Cph står som medejer af BBDOs produktionsbureau, Fast Forward.

Her deler de ejerskabet med Niels Folmann og Fast Forwards direktør, Allan Andreasen.

Lige som A Cph er Fast Forward en usædvanlig konstruktion for et netværksbureau.

"Konstruktionen er, at BBDO skal ind i selskabet, og der er lagt en køreplan for, hvordan det kommer til at ske," siger Niels Folmann, som dog ikke ønsker at gå nærmere i detaljer med baggrunden for oprettelsen af Fast Forward.

Kommentarer

bbdsfujr, 28. februar 2011 03:58
QvTQuh lmvomyxahigs, [url=http://pqacahojnzli.com/]pqacahojnzli[/url], [link=http://mzyrndsuwmzj.com/]mzyrndsuwmzj[/link], http://mcykwnsdnsao.com/

gtogcn, 24. februar 2011 10:41
Ks4ze9 uewughnkomja, [url=http://xswkdniwxwut.com/]xswkdniwxwut[/url], [link=http://oamwdljmsksp.com/]oamwdljmsksp[/link], http://cnkolhkngrux.com/

emil olsen, 21. september 2010 11:30
Sad som junior derinde.. hvis der er nogen derude der mangler en mand så råb højt.

Erik Stand-Holm, 1. september 2010 15:29
Så flyttede nissen fra Store Kongensgade alligevel med over i Bredgade ...



Skriv en kommentar

Seneste nyheder

Få din daglige brief bragt direkte til din mailbox

Arrangementer