Senior digital designer søges til Dwarf

2. februar 2010
 

Logo Dwarf 

Dwarfs designere producerer effektfulde corporate websites, portaler, e-handelsløsninger. Sammen med informationsarkitekter og programmører udvikler vores designere online-kampagner, der hjælper vores kunder med at nå deres forretningsmål. Udover at formidle vores kunders identitet på nettet, udvikler vores designere løsninger, der både appellerer til målgruppen og effektivt guider dem rundt i løsningen.

Tør du udfordre os og vores kunder på digitalt design?
Som digital designer hos Dwarf får du mulighed for at dedikere dig 100% til det visuelle design, når du arbejder med nogle af Danmarks største virksomheder og mest kendte brands. Du kommer til at indgå i et designteam bestående af 5-6 designere og flasheksperter, som brænder for at levere det ypperste i brugercentreret webdesign.

Dine kvalifikationer
Vi søger en digital designer med 2-4 års erhvervserfaring indenfor digitale medier. Vi forventer, at du har fuldstændig styr på Photoshop og Illustrator, samt grundlæggende kendskab til Flash.

Vi forventer også, at du har en klar holdning til digitalt design. Du har en fornemmelse for balancen mellem funktionalitet, æstetik og effekt, og går op i, hvad der virker - og hvad der ikke virker, så du kan snakke med kunderne ud fra en bred tilgang til webdesign. Du er naturligvis super kreativ og forstår at omsætte dine ideer til løsninger, der skaber resultater og værdi for vores kunder. Du har desuden et indgående kendskab til digitale mediers muligheder og begrænsninger.

Du kan, kort fortalt, argumentere for dine designvalg overfor kunder og kolleger, og du har lyst til at udfordre os og vores kunder på det grafiske design.

Derudover har du en relevant videregående uddannelse fra f.eks. Danmarks Designskole, Designskolen Kolding, Den Grafiske Højskole eller Kunstakademiets Arkitektskole

Den ideelle kandidat

  • Har mindst to års erfaring med webdesign og evt. andet digitalt design
  • Er kreativ og fuld af gode idéer - der hurtigt kan omsættes til konkrete løsninger
  • Går op i og har flair for hvad der skaber værdi for kunderne
  • Kan argumentere for designet, så kunderne forstår det
  • Arbejder godt med stramme deadlines
  • Er en god holdspiller, da vi altid arbejder i teams

Hvem er vi?
Du får 40 kolleger, der deler ambitionen om at skabe de bedste digitale webløsninger på markedet. Du vil indgå i vores designafdeling, hvor du får kompetente kolleger, der giver dig faglig sparring. Hos Dwarf er vi seriøse, men samtidig uhøjtidelige og lægger vægt på, at det først og fremmest skal være sjovt at gå på arbejde.

Ansøgning
Send din ansøgning inkl. CV, referencer og eksempler på tidligere arbejde til vores designchef Stine Nordstrand sno@dwarf.dk. Vi afholder løbende samtaler.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stine Nordstrand på 38 16 04 13 eller sno@dwarf.dk.

 

Vi vil blive glade, hvis du vil skrive i din ansøgning, at du så jobbet på bureaubiz.dk