7 kommentarer

704 annoncører kårer ny imagekonge blandt reklamebureauer

Tre bureauer har skilt sig ud i kampen om imagetronen. Kunde & Co og &Co er to af dem - men ingen af dem fik førstepladsen i år.

"First we take Manhatten, then we take Berlin", lyder en gammel sang af Leonard Cohen.

Da Steffen Hjaltelin for mere end 10 år siden stiftede sit bureau, Hjaltelin Stahl, lød det bl.a., at han ville kombinere Kunde & Co's strategiske styrke med Wibroe, Duckert & Partners kreative ditto.

Sidste år overhalede Hjaltelin Stahl så Partners, både hvad angår størrelse og image. Og nu kan bureauet så notere endnu et ryk. Hjaltelin Stahl har overhalet Kunde & Co i årets imageanalyse.

Dermed er bureauet en ny nr. 1 i MyImage, der produceres af MyResearch i samarbejde med Bureaubiz.

Topplaceringen overrasker Mogens Østergaard, der er adm. dir. for MyResearch.

"Allerede sidste år kunne man se, at der er et trekløver, som har skilt sig ud i forhold til alle andre: Kunde & Co, &Co og Hjaltelin Stahl. Men afstanden mellem Kunde & Co og Hjaltelin Stahl var dog tilpas stor til, at jeg ikke troede på, at de kunne overhale dem på et år," siger Mogens Østergaard og fortsætter:

"Både Kunde & Co og &Co har oplevet en svagt faldende score, mens Hjaltelin Stahl har rykket ret markant. Trekløveret skiller sig fortsat ud, men afstanden mellem dem er nu så lille, at alt er åbent til næste år."

Hjaltelin Stahl har specielt rykket på BrandStyrke, der bygger på kendskab og spørgsmålet om annoncørerne vil invitere bureauet med i en pitch. Men der har også været fremgang på BrandPosition, der bygger på bedømmelsen på 9 kvalitative udsagn.

Her har bureauet bl.a. cementeret sin førsteplads på udsagnet om, at de er gode til at integrere kommunikationskanaler - noget som sikkert passer bureauet ret godt, da netop omnichannel spiller en stor rolle i bureauets markedsføring.

Hjaltelin Stahl er vokset markant i de sidste par år - det gælder også 2015 - læs mere her: Hjaltelin Stahl vokser: 25 flere medarbejdere alene i år

Robert/Boisen hoppede højt

Årets analyse rummer et par bemærkelsesværdige resultater.

Robert/Boisen & Likeminded bliver årets højdespringer, idet bureauet hopper fra en 14. til en 4. plads. Bureauet har aldrig før ligget så højt, og det er resultatet af et betydeligt ryk på både BrandStyrke og BrandPosition.

Robert/Boisen har dog også været meget synlig med først og fremmest Spies-arbejdet, Do It for Denmark og Do It for Mom, samt Anthon Bergs Generous Store. Det er cases, hvor bureauet har lagt sig i front på en mere moderne kreativitet - og måske noget, som annoncørerne nu kvitterer for.

Hertil kommer Agency Spring, som hopper ind på en samlet 5. plads. Bureauet er fusionen mellem Kernel Simpatico og Recommended, og kendskabet er selvsagt ikke højt. Men dem der kender bureauet - de gør det for noget godt, og derfor ligger Agency Spring nr. 2 på BrandPosition.

Her overgås de af en anden overraskelse. Another er med i analysen for første gang, og det relativt nye bureau kan ikke prale med et højt kendskab - men lige som Agency Spring, så er de kendt for noget godt hos dem, der kender dem.

BrandPosition afgøres af hvor mange af dem, som kender mindst lidt til bureauet, der erklærer sig enig i de kvalitative udsagn. Her kan det således være en fordel at være et mindre bureau, mens Brandstyrke typisk domineres af de største og mest kendte bureauer.

Det vil således være en betydelig udfordring både at øge kendskabet og placeringen på BrandStyrke samtidig med at man holder fast i en topplacering på BrandPosition. Men selvom bureauer som Another og Agency Spring risikerer at falde noget tilbage i takt med et større kendskab, så vil det altid være et godt udgangspunkt at være kendt for noget godt.

MyImage 2016, Samlet

  1. Hjaltelin Stahl (3)
  2. Kunde & Co (1)
  3. &Co (2)
  4. Robert/Boisen & Likeminded (14)
  5. Agency Spring (Ny)
  6. Brandhouse (9)
  7. Wibroe, Duckert & Partners (7)
  8. Advice (15)
  9. enVision (4)
  10. Another (Ny)

MyImage, Brandstyrke

  1. Kunde & Co (1)
  2. Hjaltelin Stahl (3)
  3. &Co (2)
  4. Brandhouse (6)
  5. Wibroe, Duckert & Partners (5)
  6. DDB Copenhagen (4)
  7. Robert/Boisen & Likeminded (19)
  8. enVision (8)
  9. Mensch (7)
  10. BatesY&R (10)
MyImage Brandposition
  1. Another (Ny)
  2. Agency Spring (Ny)
  3. Robert/Boisen & Likeminded (8)
  4. Hjaltelin Stahl (1)
  5. Fireball (2)
  6. Kunde & Co (5)
  7. &Co (3)
  8. Advice (12)
  9. enVision (4)
  10. Uncle Grey (20)

Kreativ stærke

  1. Robert/Boisen & Likeminded (1)
  2. Another (Ny)
  3. &Co (2)
  4. Uncle Grey (6)
  5. Hjaltelin Stahl (4)
Strategisk stærke
  1. Kunde & Co (1)
  2. Another (Ny)
  3. Robert/Boisen & Likeminded (9)
  4. Advance (18)
  5. Mensch (3)
Gode til at integrere kommunikationskanaler
  1. Hjaltelin Stahl (1)
  2. Another (Ny)
  3. Agency Spring (Ny)
  4. Advice (2)
  5. Wunderman (36)
Gode til at samarbejde med andre bureautyper
  1. Black Rabbit (Ny)
  2. Agency Spring (Ny)
  3. Another (Ny)
  4. &Co (2)
  5. Wunderman (21)
Adskiller sig markant fra andre reklamebureauer
  1. Another (Ny)
  2. Mensch (1)
  3. We Love People (5)
  4. Wibroe, Duckert & Partners (4)
  5. Robert/Boisen & Likeminded (14)
Gode til digitale løsninger
  1. Another (Ny)
  2. Wunderman (1)
  3. Zupa (Ny)
  4. Pravda (Ny)
  5. Responsive (4)
Gode til at skabe resultater
  1. Agency Spring (Ny)
  2. Kunde & Co (5)
  3. Hjaltelin Stahl (8)
  4. &Co (12)
  5. RelationshusetGekko (1)
Gode til forbrugerindsigt
  1. Fireball (7)
  2. enVision (1)
  3. Brandhouse (5)
  4. Robert/Boisen & Likeminded (20)
  5. Nørgård Mikkelsen (4)
Har god forståelse for kundernes forretning
  1. Agency Spring (Ny)
  2. Marketsquare (6)
  3. Kunde & Co (4)
  4. Fireball (3)
  5. enVision (2)
MyImage er udført af MyResearch. 704 marketingansvarlige har svaret (708 sidste år). Det er en svarprocent på 21. Den største gruppe blandt respondenterne udgøres af marketingdir./chef mens de næststørste udgøres af Brand/Category manager samt adm. dir/CEO. Den samlede image-score bygger på to overordnede parametre: BrandStrength, der bygger på kendskab til bureauet, lysten til at invitere bureauet til pitch og momentum, som er lysten til at invitere til pitch korrigeret for bureauets kundeandel. BrandPosition, der bygger på i hvilket omfang annoncører mener ni image udsagn passer på bureauet. Du kan læse mere om analysen og bestille rapporterne på www.myresearch.dk

Kommentarer

Peter Abildgaard, 12 januar 2016 18:57
Så er året startet og vi skal igen måles i denne fine analyse. Det går op og det går ned som det plejer og nu skal der kloges på ændringerne. Er det ikke herligt. Interessen for denne analyse er enorm og bureauerne har ligget søvnløse indtil resultatet blev offentliggjort. Og debatten kører på højtryk.


Søren Thingholm Jensen, 12 januar 2016 19:09
Peter Abildgaard: Fin kommentar - og ja, det fortæller en hel del om både analysen, bureauerne og branchen generelt :)

Thomas Sofienberg, 12 januar 2016 19:49
Ja, det er SÅÅÅÅÅÅ spændende....

Håber ikke vi igen skal diskutere metodikken og værdien af den undersøgelse, når man ikke vælger at deltage (og dermed ikke spørger sine kunder) ;-)

Men så nervepirrende - lidt som 90-årig fødselsdag nytårsaften :-)

Finn Graversen, 12 januar 2016 20:31
Der har været lavet imageanalyser på bureaubranchen i mange år. Først hos Børsens Nyhedsmagasin, siden på Berlingskes Nyhedsmagasin og siden på Bureaubiz.

Jeg tror i øvrigt også, at DRRB engang har lavet en. Og så laves der i øvrigt imageanalyser på andre brancher og på det samlede erhvervsliv også.

Jeg har været journalist på branchen i alle årene, og det har lært mig en ting: de er forkætrede. Men trækker også stor opmærksomhed.

Det typiske forløb var, at en måneds tid før den udkom ville jeg opleve bureaudirektører begynde at snakke om den. Negativt hos dem, der ikke havde forventninger om en god placering og positivt hos dem, der havde.

Det lærte mig en ting: Uanset hvor forkætrede de er, så spiller de en rolle. Og det er vel ikke så mærkeligt - specielt i en kommunikationsbranche må man forvente, at man forstår, hvad image kan betyde for konkurrencekraft.

Det er i øvrigt helt normalt, at der kommer negative kommentarer. Det er der kommet hvert år, vi har offentliggjort analysen. Dog normalt anonyme, så stor ros til dagens kommentarer.

Personligt har jeg endnu ikke hørt en kritik af metodikken, som har været overbevisende, men den diskussion vil jeg overlade til Mogens Østergaard fra MyResearch.

Mogens Østergaard, 12 januar 2016 21:39
Hatten af for at kritikken ikke er anonym.

Jeg tager gerne en snak om metodikken, men hvis der er tale om en kritik her, så er jeg ikke helt klar over, hvad den i givet fald går ud på.

Jeg kan endvidere konstatere at 2 ud af de 3 kommentarer her kommer fra bureauer hvis direktører har anvendt undersøgelsens resultater.

Jon, 13 januar 2016 19:00
Ingen af mediebureauerne med kreative afdelinger er nævnt i top 10, er det fordi de ikke talte med som bureau i det hele taget, eller har de bare ikke opnået placeringen?

Finn Graversen, 13 januar 2016 19:52
Mediabureauer er målt som selvstændig gruppe:

http://www.bureaubiz.dk/Nyheder/Artikler/2016/Uge-2/704-annoncoerer-bedoemmer-mediabureauer-Her-er-vinderen

Skriv en kommentar

Seneste nyheder

Få din daglige brief bragt direkte til din mailbox

Arrangementer