0 kommentarer

Fire bureauer blander sig i kommunikationspris

Seks projekter er blevet nomineret til den årlige KomPris. På fire af dem har der været bureauer med.

Når Dansk Kommunikationsforening vil hylde den gode kommunikation, så sker det gennem den årlige KomPris, der uddeles sidst på efteråret på KomDag.

Der er dog tale om cases, som ikke altid har bureauer på. Årets seks nominerede er netop kåret, og her har der været bureauer involveret i fire af dem.

Det gælder Geodatastyrelsen, som har fået Operate til at hjælpe med projektet Danmarks officielle 112-app.

I denne kampagne blev den brede oplysningskampagne fravalgt, da effekten ganske enkelt var tvivlsom. I stedet blev omdrejningspunktet at alliere sig med ambassadører i såvel offentligt som privat regi, der så fik til opgave at sprede nyheden om app'en i deres netværk.

App'en er blevet downloadet over 350.000 gange og kampagnen har nu over 100 ambassadører.

"Det er vildt, at kampagnen har nået de resultater, når man ser på, hvor hård konkurrencen er inden for lancering af app's. Der bliver lanceret ca. 20.000 apps om måneden. Så det, at så mange har downloadet en app med kun en knap, og som man håber de aldrig skal bruge, ser vi som en stor succes," siger Torben Dan Pedersen fra Operate.

Desuden har Communique sammen med KLS og Falgren/Neye været involveret i Kunst på fad for William Grant & Sons.

Publico har hjulpet Kirkens Korshær i Aarhus med Projekt: Nærhed, varme og omsorg – et nyt kommunikationsunivers i 2013.

Her har der desuden været eksterne leverandører: mettethorsen.com, (projektledelse, kommunikation og fotos), darfelt.dk (grafisk linje og visuel kommunikation), ordpaa.dk (fundraising), griebel.dk

Endelig har KL7 hjulpet Vejdirektoratet med projekt - Vores fart.

De øvrige to nominerede er:

Coloplast

  • Projekt: Turn around - den kommunikerende organisation

Praktiserende Lægers Organisation

  • Projekt: Bevar Familielægen

Skriv en kommentar

Seneste nyheder

Få din daglige brief bragt direkte til din mailbox