2 kommentarer

11 bureauer hyldet for de bedste mediaideer

OMD og DDB løb med den største pris, og Carat med de fleste priser, da Rambukken blev uddelt på Mediadagen. Se den samlede vinderliste og bureauliste her.

Tre forskellige steder i byen har man fredag morgen haft god grund til at starte dagen med champagne. Og måske allermest i Aegis Medias nye lokaler på Christianshavn, som man nu kan indrette med en pæn portion Rambuk'ker.

For tre af gruppens bureauer blev pænt belønnet, da der i aftes blev uddelt Årets Rambuk - en pris, der er er målrettet mediabureauer. Carat og Vizeum løb med det meste blandt mediabureauerne, men det er en pris, som krediterer alle bureauer, og således blev også et tredje Aegis-bureau, Isobar, tilgodeset.

Hverken Carat eller Vizeum har tidligere vundet noget ved Rambuk, og de 5 priser skal ses i forhold til aftenens 7 kategorier. Præstationen kommer i forlængelse af, at Carat og Vizeum det seneste år har stået bag flere markante kundegevinster, og at Carat i starten af året kaprede førstepladsen ved den årlige imageundersøgelse fra MyResearch og Bureaubiz - en placering, som OMD ellers har haft nærmest monopol på i en lang årrække, hvor først Børsens Nyhedsmagasin, siden Berlingskes Nyhedsmagasin og altså nu Bureaubiz har præsenteret en årlig imageanalyse.

Og de to andre steder i byen med feststemning fredag morgen: Hos førnævnte OMD på Dortheavej og DDB i Bredgade. De tog hovedprisen med hjem for Coin Hunting for McDonald's, og det er faktisk tredje gang, det arbejde er blevet sendt helt til tops. Alle gange med dobbelt-op på priser.

Først honorerede digital-juryen ved DIA kampagen med to priser, siden gav den kreative jury ved Creative Circle Award den to guld-cirkler, og nu media-juryen ved Rambukken: Først Medieidé-prisen, siden Grand Prix'en i form af Årets Rambuk. Åh-jo: Og to bronzeløver ved sommerens kreativitetsfestival i Cannes i hhv. Mobile Lions og Media Lions.

I alt 11 bureauer blev hyldet for deres arbejde med media-ideer, - strategi og -indsigter ved Rambuk-uddelingen, der med et fint awardshow afsluttede Mediadagen - arrangereret af Huset Markedsføring - på Nationalmuseet i København..

Forfatteren og tekstforfatteren Knud Romer styrede med lune og anekdoter slagets gang, hvor det bl.a. blev til en Rambuk for Call Me's "Tal Ordentligt" kampagne - (Jangaard, Mark & Co sammen med Carat og Isobar).

Electric/Rainmakers Synoptik Online Synstest er en anden case, der er blevet belønnet i tidligere priser. Den er sågar blevet en kreativ eksportvare for bureauet og Synoptik - og den gav en Rambuk.

Rambukken 2012 – samlet bureauliste
Bureaubiz giver 1 point for en shortliste, 5 point for en pris + 5 point for Grand Prix

  • 22 Carat
  • 17 OMD
  • 16 Vizeum
  • 14 DDB
  • 8 Envision
  • 8 Starfighters
  • 7 Electric/Rainmaker (Hjaltelin Stahl Gruppen)
  • 6 Isobar
  • 6 Jangaard, Mark & Ko
  • 6 Mediacom
  • 6 Subsero
  • 4 MEC
  • 3 Mindshare
  • 2 IUM
  • 2 Mediabroker
  • 2 Vertic
  • 1 Agenda Group
  • 1 Off-Road
  • 1 Promovator
  • 1 Robert/Boisen & Like-minded


Vinderne af Årets Rambuk 2012
(Mediabureau og kunde, produkt og kampagnes navn)

 Årets Rambuk - Grand Prix 

  • OMD og DDB for McDonalds
  • Coinoffers
  • Coin Hunting

Indsigtsprisen 

  • Vizeum for Peugeot
  • Peugeot 107 og 206+
  • Nytårskur

 Medieide-prisen

  • OMD og DDB for McDonalds
  • Coinoffers
  • Coin Hunting

 Den taktiske pris 

  • Carat og envision for Ministeriet for Børn og Uddannelse
  • Tilstedeværelse
  • Tilstedeværelseskampagnen – godt du kom

Digital-prisen

  • Carat, Electric Rainmaker (Hjaltelin, Stahl & Co Gruppen) for Synoptik
  • Online synstest
  • Online synstest

Mediestrategi-prisen 

  • Vizeum og Starfighters for Nordisk Film
  • Hunger Games
  • Hunger Games – are you ready for the next big thing

Involveringsprisen 

  • Carat, Isobar og Janggaard, Mark & Ko for Call Me
  • Lanceringskampagne
  • Tal ordentlig

 Kampagneprisen

  • MediaCom og Subsero for TDC Privat
  • Telekommunikation
  • L.O.C X TDC

 

Kommentarer

Johnny t, 21 september 2012 12:44
Tillykke til vinderne.
Synes især det er er flot, at der i år er cases som ikke "bare" er implementeret på mediebureauet efter en idé fra kunde/reklamebureau, men cases der rent faktisk er "opfundet og eksekveret" på mediebureauet. Dem så jeg gerne flere af.



Pernille Fruensgaard Øe, 24 september 2012 11:44
Stort tillykke til alle bureauerne - og især mine gamle Carat og Vizeum-kollegaer. Og dejligt at se så mange forskellige typer vinder-kampagner.

Dog en lille rettelse: Vizeum har vundet før. Vandt i 2009 Rambuk kampagne-prisen for Rejsen til Saturn-kampagnen for selvsamme Nordisk Film. Et meget flot langt samarbejde der bliver ved med at skabe spændende film-kampagner. Det er flot af både kunde og bureau-team. Og de dygtige folk hos Starfighters.

Skriv en kommentar

Seneste nyheder

Få din daglige brief bragt direkte til din mailbox

Arrangementer